<<- Tilbage

->> Udskriv

DEFTONES (US)

Følelsesmæssig intens og original, metallisk rock

Det er svært at sætte Deftones i en bås. De blander inspiration fra rock, indie, pop, hip hop og metal til en følelsesmæssig intens og original, metallisk rock. De fire venner Chino Moreno (sang og guitar), Abe Cunningham (trommer), Stephen Carpenter (guitar) og Chi Cheng (bas) dannede Deftones i Sacramento, Californien, da de var teenagere. Næsten ti år senere står bandet på deres kunstneriske højdepunkt med albummet White Pony, hvor DJ'en Frank Delgado er kommet med i bandet. Deres seneste udvikling har for alvor skilt Deftones ud fra horden af unge amerikanske bands, der slås om rampelyset. For nyligt blev de belønnet med en Grammy for bedste metaloptræden.